Far..

Jeg savner min far! Sådan rigtig rigtig rigtig meget ligenu.. Jeg ligger og tuder, så meget savner jeg ham.. Det egentlig hårdt efterhånden at gå rundt og være hende der glade pige, hende som alle kommer til med sine problemer.. Hende der altid hjælper en, når jeg aller mest bare har lyst til at fortælle hele verdenen at jeg ikke magter deres problemer.. Deres problemer med kærester, med deres familie, med deres selvtillid, med sex. Jeg er ligeglad, jeg har mine egne problemer. Jeg sidder skuda ikke og tuder foran en hel masse jo. Jeg forstår ikke hvordan folk kan være bekendt og bare tude foran alle.. Jeg hader det, når jeg selv får et udbrud. Det gjorde jeg på et tidspunkt i dansk timen.. Også var jeg pludselig en alle tænkte på og gik og spurgte til mig.. Det var det rene helved, for det var jo intet de mente. Det kun min storebror, der er her og nogle andre.. Gud, jeg savner min far ligenu.. Det helt forfærdeligt.