Tomt.

Det helt tomt for tiden.. Sådan virkelig tomt. Jeg har mistet min farmor, det præcis 9 dage siden.. Og jeg kan stadig ikke tro det, men.. nu mister jeg også laumend, jeg kan bare mærke det. Den der fornemmelse af at, vi mister hinanden, falder fra hinanden.. Og måske er det bare mig, pågrund af min farmor og sådan. Og måske ikke. Jeg ved det ikke, men jeg ved at jeg savner ham.. Sådan virkelig savner ham hvor det gør ondt, måske er det bare ikke mig og laumend, igos.. Selvom jeg for alt i verden ikke ønsker det, men bare sådan en tanke jeg har haft.. Og jeg sidder der bare hverdag, og savner hans morgen beskeder, hans godnat beskeder. Og jeg savner når han plejede at fortælle mig at han elskede mig. Men aller mest, så savner jeg ham.. Jeg ved ikke om han har det på den måde, men jeg tror egentlig sådan lidt at det kun er mig.. Der er ikke særlig meget tilbage i forholdet, vi snakker aldrig sammen længere. Tænk at jeg igen græder over en dreng, det helt vildt.. Det ender altid sådan.. Casper, mit livs første kærlighed. Selvom det flere måneder siden jeg slog op, så tænker jeg stadig tilbage.. Tænk hvis han ikke havde været fuld, tænk hvis jeg havde givet ham endnu en chance, tænk hvis jeg ikke bare var blevet så oprevet og tilgivet ham for det, så var jeg nok ikke endt her. Så var jeg sammen med Casper, den perfekte Casper jeg forelskede mig i. Den dreng der lærte mig, hvad kærlighed betød. Men samtidig, så ønsker jeg ham ikke tilbage, for jeg ved hvor meget han ødelagde mig. Han slog mig jo, han tæskede mig flere gange.. Det var 9 måneder af mit liv, samtidig også mit livs dejligste 9 måneder. Jeg hader ham, men jeg elsker ham.. Jeg savner ham, og jeg savner ham til at fortælle mig at det okay det hele. Der intet der okay længere, intet. Jeg fandt et billed af min mor og jeg imorges, under min fars seng på hans gamle værelse. Og jeg savner hende sådan! Især når jeg sov sammen med hende om natten og hun bare lå og fortalte historier om sin egen verden, og om sit eget liv. Jeg var så stolt dengang! Jeg fortalte altid til mine veninder dengang at min mor var en engel, bare på jorden. For min mor var så sej at hun var på vores jord. Og nu.. Nu min mor en engel oppe i himlen. Jeg ønskede ikke det her, jeg ønskede ikke det her liv. Jeg ønskede ikke at min mor og far, de skulle gå bort så hurtigt.. Jeg ønskede intet af det her, nogensinde. Lige nu, der savner jeg ikke nogen.. Ingen anden end min mor, jeg savner hende til at komme og kysse mig på panden og fortælle mig at hun elsker mig. Bare en der mener de tre ord, bare en der virkelig elsker mig.. Min mor og min far. Mine engle, bare oppe i himlen.
godnat og sov godt, mor og far. Se, nu har jeg sendt et kys afsted til jer begge og smilet til jer. Nu må i to sove rigtig godt, og ikke skændes. For nu i jo nogle engle, ægte engler. Ikke kun mine engle, men også himlens. I skal være glade, husk det. Så skal jeg nok også være glad. Og hils farmor og sig at jeg passer rigtig godt på hendes blomster og planter. Jeg savner hende, rigtig meget.. Det skal i ikke glemme og sige. Jeg elsker jer alle 3 af heeeeeeeeeeeele mit hjerte. Rigtig mange møs.

Katrine.