.................

Der kommer nok alt muligt pis ud nu.. Sidder sådan lidt og tænker over hvad fanden jeg har gjort galt. Jeg har haft en så dejlig dag idag på stranden, men ligeså snart jeg alene igos.. Så jeg bare helt tom, helt og adels ensom. Og det der, hvor alle mine tanker bare køre derud af. Og jeg hader det, virkelig af hele mit hjerte. Men der er den her dreng, Laumend jo.. Og jeg har virkelig været så skide glad for ham, som jeg stadig er og han er det bedste jeg ved. Men når jeg ikke engang kan styre min egen følelser, hvordan skal jeg nogensinde kunne fortælle om mine følelser til ham.. Jeg har virkelig flere gange bare lyst til at skrive det hele ned i en sms også sende den bagefter, jeg har endda gjort det flere gange men til sidst bare ikke ture at sende den.. men så tænker jeg tit, i stedet for jeg ingen vegne kommer, og bare gå tilbage til den gamle Katrine du ved.. Snakke med alle de drenge jeg vil, flirte med de lækre i byen, også ikke få nogen følelser for nogen. Bare have det sjovt med dem alle, som jeg gjorde engang. Men jeg er et andet sted i mit liv, de ting føre til intet jo.. Jeg har det så fucking svært med kærlighed og drenge, det helt sindsygt jo! Eller så det, fordi jeg nærmest aldrig lader en dreng komme for tæt på mig.. Det der så mange der har sagt til mig, "Jamen Katrine, du kan jo ikke forvente at alting bare bliver godt når du ikke lader nogen drenge komme tættere på selve dig." .. Og det tænker jeg tit over, men jeg bange i virkeligheden. Ikke for at drengen måske er ægte, men at jeg får alt for mange følelser for ham, begynder og lide ham, forelsker mig i ham og han så bare skrider fra mig til sidst.. Og lige nu, der har jeg faktisk begået den fejl. Uden jeg vidste det, uden jeg havde planlagt noget så lader jeg den her dreng, komme ind i mit liv. Så fantastisk, så ubeskrivelig perfekt han er som person. Det startede jo kun som at vi var venner jo, men jeg ved ikke hvornår eller hvordan det hele bare blev til en forelskelse for mig.. Han er den anden dreng i mit liv, som har fået så stort et plads i mit hjerte.. Og også den anden dreng, jeg er ved at miste.. Og jeg ved ikke hvor jeg har begået en fejl henne, jeg har bare været så fucking blind i ham. Troede, jamen hvorfor skulle det gå galt? Alt er jo godt, han kan lide mig, jeg kan lide ham, vi har det godt sammen. Intet kan gå galt nu, jo.. Men self, der er bare noget, der ødelægger det hele. Han ved ikke engang om han kan lide mig mere.. Og jeg tvivler også selv nu, eller det har jeg gjort i et stykke tid, men ikke på om jeg kunne lide Laumend, for det har jeg kunne fra den aller første gang af vi skrev. Og det bare, det lidt over en måned alt bare er sket jo.. Og det er kort tid, og vi kender måske ikke hinanden så godt heller. Og det kan også være, at jeg bare helt skal glemme det og lad være med at tænke på at skulle redde det her. Bare give slip, som Tabita siger. Men jeg har bare de der følelser for ham, som ikke bare forsvinder med det samme, og han har dem måske ikke. Det sikkert også bare mig der altid fejler når det kommer til kærlighed. Nu gider jeg det ikke, ikke hvis jeg mister laumend igos. Det anden gang, så gider jeg slet ikke det med drenge og kærlighed og alt det pis, før om laaaaaaang tid.
Det lidt det der, folk altid sagde til mig "Ikke led efter din kærlighed, den dukker op af sig selv".. Også pludselig var laumend der bare pludselig, og jeg troede jo at han var den rigtige osv. Jeg ved det ikke, jeg vil så gerne bare have laumend. Kan slet ikke forklarer mine følelser for ham, men nogle gange er man nødt til at give slip - Det er det bedste nogle gange. Som i dette tilfælde måske..