Losing you..

Jeg mister dig, noget som du lovede mig at aldrig ville ske. Måske ville vi aldrig nogensinde komme sammen, eller jeg ville have muligheden for at sige at du er min, men jeg ville ikke miste dig. - Men jeg har mistet dig nu. Og måske forevigt, men det også bedst sådan her.
Jeg elsker dig, jeg holder af dig, mit hjerte er knust - Men du vil altid være min yndlingsfejltagelse, og min yndlings fejl at jeg elskede dig. Du vil altid have mit hjerte, lige fra den første dag af. Jeg husker tydeligt der, den første gang vi snakkede i tlf. Hold kæft, hvor var jeg nervøs! Din stemme, din varme, din nærhed.. Dengang, hvor du aller første gang fortalte mig du elskede mig. Og den dag, hvor jeg havde været til frisøren og du ringede.. Tænk at vi snakkede næsten en halvanden time den dag. Der var engang, hvor jeg slet ikke kunne forstille mig en dag uden dig eller dine morgenbeskeder. - Nu har jeg dig slet ikke i mine dage længere, det gjorde ondt i starten, meget faktisk. Tænkte hele tiden på dig, men nu har jeg indset at hvor lidt du egentlig tænker på mig, hvor lidt jeg egentlig betyder for dig i længden. Og måske er det mig, der er blind og dum her. Måske er det mig, der ikke kan se din kærlighed, men du viser den ej hellere. Der ikke nogen der kan gætte sig til noget vel, det kan jeg heller ikke. Og jeg prøver, prøver at komme ind på dig, du lukker af. Det gjorde ondt i starten, nu jeg ligeglad. Fuldstændig ligeglad, for jeg er ikke typen der sidder og tuder over en der ikke vil fælde tårer for min skyld. Det vil gøre ondt, jeg vil savne dig, græde over dig, føle mig lidt ensom uden dig, men det bare en periode jeg skal igennem.
Dig, dig der var med til at give mig troen tilbage på kærlighed, var også med til at give mig troen på at jeg mistede den igen. Jeg havde glemt hvor vidunderlig kærlighed også kunne være, indtil jeg mødte dig. Du viste mig at kærlighed også er vidunderlig, jeg troede på alt. Stolede blindt på dig. Du var den første dreng efter Casper, jeg elskede virkelig. Og muligvis også den sidste i lang tid. Men jeg ved også, at jeg en dag, når jeg bliver voksen, at jeg en dag vil finde en mand. En mand der er min, kun min, en jeg skal giftes med, en jeg skal have børn med, en jeg skal bo med, en jeg skal dele mit liv med.. Hvor ville jeg egentlig ønske at det var dig, dig der var den mand i mit liv. Men nej, sådan er det nok ikke.. Du ved, alle har de der små forelskelser i deres ungdom. Du sikkert også bare sådan en. Det troede jeg ikke, ikke før.. Men nu gør jeg. Troede aldrig, vi to skulle stå på det her punkt. Du sagde til mig at vi to altid vil være sammen, du sagde at jeg altid vil have dig når noget gik galt.. Hvor er du nu? Du væk, fuldstændig. Jeg må bare være stærk nu..

Ju, unë kurrë nuk do të harroj. I love you, Laumend.