Tilbage igen.

Jeg tilbage igen.. Der hvor jeg startede for næsten to måneder siden.. Om 5 dage, har jeg snakkede med Laumend i 2 måneder.. Og der sket rigtig meget på de her to måneder. Vi gået fra hinanden, jeg har grædt over ham. Haft lyst til at skride fra alting, men stadig holdt ud.. Nu er jeg her igen. Mig der troede at han allerede havde glemt mig, at han var færdig med mig.. Og pludselig igår aftes, var han her igen. Alt vendte op og ned.. Min hjerne? den er slået fra. Mit hjerte har overtaget nu. Fuck alt, han gør mig glad. Han gør mig lykkelig. Jeg lever i nuet, fuck om det måske ikke går i fremtiden. Jeg ligeglad, jeg vil have ham. Alle siger jeg skal passe på, alle siger at det måske er en anelse for dumt. Jeg ligeglad. Jeg elsker ham, ligeså højt som jeg gjorde for en måned siden. Der mange ting der forandret, jeg stoler måske lidt mindre på ham.. Men min kærlighed, den er slet slet ikke forandret sig. Måske den blevet større, for jeg begyndte ikke at lede efter en ny. Der noget over ham, noget der gjorde at jeg ikke ville en anden end ham.. Der så mange drenge der har prøvet, men ingen er som ham.. Jeg vil ikke have andre, end ham. Det så mærkeligt. Han er jo bare en dreng, igos? Men.. Mit liv er heller ikke normalt. Der intet der normalt, faktisk. Alt er unormalt. Ligesom min kærlighed tiil ham.
Når han kalder mig smukke, føler jeg mig som verdens smukkeste pige. Når han kalder mig dejlig, føler jeg mig dejlig. Og når han siger jeg vidunderlig.. Jeg helt væk i ham. Jeg vil bare ikke indrømme det overfor nogen... Men alt, alt er lige gyldigt så længe han har det godt. Alt er ligegyldigt, så længe jeg ved at jeg ikke er luft for ham. Det ved jeg nu. Det blev jeg klar over igår aftes..

Jeg glaaaaaaaaaad. :-)

Det var ikke et farvel for evigt, kun for et øjeblik.