At rejse, væk.

Jeg tænker ofte på det. At rejse langt, langt væk, vende hovedet den anden vej og aldrig se tilbage. Måske til et sted, hvor det altid er sommer, hvor sandet altid er hvidt, og hvor bådene vugger blidt i blæsten, i havnene. Jeg kunne lære et nyt sprog, få nye venner, uden de nogensinde ville vide, hvem jeg plejede at være. Og det kunne være enkelt, let, livet - jeg kunne læse bøger på stranden, drikke kaffe på små caféer i sidegaderne, se solen gå ned over molen.
Jeg kunne pakke en taske, rejse bort kun iført min yndlingsjakke, min yndlingskjole og mine solbriller. Med en bog og mit kamera og hele verden, som ligger åben, strækker sig så vidt. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvordan man gør det. Rejser sig fra sengen og går ud i de mørke gader, i daggryet, og forsvinder. Jeg kender jo godt sandheden; man kan ikke flygte fra sig selv. Jeg er lige her, hvor jeg altid har været.
Jeg kunne rejse væk, give mig selv et navn jeg altid har ønsket at hedde, være et nyt menneske.