..........

Eh.... Jeg i underligt humør, jeg er så utrolig ked af det, ligger og græder over en fucking fysik opgave.... Også jeg glad på Tabitas vegne. Det sådan en rigtig dum opgave, jeg skal ødelægge et glas. Jeg forstår den faktisk slet ikke, eller jeg forstår ikke meningen med den. Også hvergang jeg skal til at give slip på glasset, begynder jeg og græde..... fuck følelser ligenu, jeg i dårligt humør. også jeg alene hjemme, og jeg har ikke fået noget og spise og jeg træt og jeg kan ikke finde min hårbørste og jeg sur på en eller anden, tror jeg. Også jeg rigtig glad på min dejlige Tabitas vegne, jeg så stolt over hende. Tænk at hun efter så mange år, turde snakke med sin far. Og hun skal snart være sammen med ham, efter alle de her år. Skænderier, uvenskab, knuste hjerter. Så mødes de, og jeg er rimelig meget sikker på det nok skal gå godt. I hvert fald alle mine tanker går til hende og hendes far. Selvom han har skuffet hende, knust hendes hjerte og ødelagt nogle af hendes livs vigtigste del - Så elsker han hende nok inderst inde, og nu hvor han har chancen, så tror jeg han vil redde hele forholdet, eller i det mindste prøve. For en far, vil altid elske sit barn lige meget hvad. Det tror jeg. Jeg ved godt hvor hårdt det er uden en far, ligesom hun også gør. Jeg nok en smule jaloux på hende inderst inde, det med at hendes far stadig er en del af hendes liv.... Det ville jeg også ønske min far var, men sådan er det bare ikke.. Men fuck også det. Er tabita glad, er jeg glad.

- Tabita? Vær stærk, tro på dig selv og tro på forholdet. Ellers er jeg kun et tog væk fra dig. Jeg elsker dig, højere end du tror. Kysmøs - Din kæreste.