...

Alle spørger mig, hvorfor jeg er single.. Jeg er egentlig pisse træt af det spørgsmål, for jeg kender ikke svaret. Der er en dreng, det har der snart været i 3 måneder.. Men der noget over ham, noget der gør mig bange. Jeg var slet ikke i tvivl i starten, slet ikke. Nu, nu sidder jeg kun i tvivl, usikkerhed og skide bange. Der flere der siger, han elsker mig når han siger det, men jeg føler det ikke. Jeg gjorde i starten, der hvor jeg troede på ham og mig. Og måske er det bare mig, for sådan er jeg. Tryghedsnarkoman. Jeg tør ikke, jeg ved ikke hvad. Jeg bange for at miste ham endnu en gang.. Det var så perfekt i starten, så fantastisk, så vidunderligt.. Og måske, måske har han fundet en anden - Måske har jeg bare ikke alt det, han ønsker hos en pige. Og måske er det mig igen, måske elsker han mig.. Og lige så godt, kan det være han bare siger de ting til mig - siger de ting, for at gøre mig glad.
Jeg egentlig kun bange, bange for alting ikke går som jeg ønsker dem. Bange, ligesom dengang jeg fik afvide at far var seriøst syg, at jeg skulle pakke mine ting og flytte ind til en anden. For jeg vidste, jeg vidste fra den aller første dag af, at ingenting ville blive det samme igen. Jeg var bange der, jeg græd mig selv i søvne hver nat, jeg lukkede mig selv inde. Jeg var bange for der ville ske, hvis han forsvandt. Jeg var bange, fucking bange den dag jeg blev ringede op, i skolen.. Fik af vide at jeg skulle skynde mig derhen, jeg nåede slet ikke og sige undskyld. Jeg nåede ikke og sige farvel. Han var væk, da jeg kom... Jeg fik ikke sagt ting til ham, som jeg gik rundt med, jeg fik ikke fortalt ham hvor meget jeg elskede ham, jeg fik ikke vist ham alle de tegninger jeg havde lavet til ham, mens han havde ligget der på den fucking stue, helt rastløst. Jeg nåede intet, nåede ikke sige jeg elsker dig en sidste gang til ham. Nåede ikke en skid......
Jeg bange, præcis som jeg dengang, jeg bange nu. Jeg bange for at miste ham. Ikke min far, men den dreng jeg har elskede de sidste 3 måneder, snart.. Jeg elsker ham. Jeg ved ikke om det er gengældt længere, det skræmmer livet af mig..