Det sker, at vi tror på noget, der ikke er sandt, fordi vi inderligt ønsker, at det er sandt. Det giver os håbet for, at der måske nok findes noget, der er bedre, end alt det vi er blevet udsat for - og det måske nok er lige her. Men løgnen er ikke sand, og ligegyldigt hvor mange gange vi desperat forsøger at bilde os selv ind, at det godt kunne være sandt, og det rent faktisk er en mulighed, så bliver det ikke mere sandt.
Det sker, at vores hjerter ønsker et andet menneske så meget, at vi lukker øjnene og lader som om. Ser ting der ikke er, hører ting der ikke blive sagt, føler ting der ikke burde være følt. Det sker, at vores fornuft bliver udskiftet med naivitet.
Og det sker, at det til sidst gør så ondt, at det ikke kan ignoreres længere. Sandheden kommer altid frem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar