..

"Ingen mig uden dig" - Disse ord sagde jeg til dig. Ikke alene 1 gang, men flere gange.
Jeg troede inderligt på at jeg ikke ville kunne klarer mig uden dig.
Troede inderligt på at du var grunden til jeg var så lykkelig.
- Jeg vil ikke lyve, du VAR grunden til jeg var lykkelig.
Dengang.
 Jeg er her stadig idag, uden dig.
Jeg klarer mig fint uden dig.
Jeg ER lykkelig UDEN dig.
Jeg bildte mig ind, at du var min levegrund.
Du var bare endnu en dreng.
Bare endnu en dreng, jeg blev lidt for glad for.
Bare endnu en dreng, der gjorde mig lidt gladere end andre.
Bare endnu en dreng, jeg elskede, som min første store kærlighed.
Problemet er bare at du slet ikke er god nok til mig.

Jeg glad, jeg har det godt, jeg er lykkelig. - Uden dig.
Jeg savner dig ikke som jeg gjorde, før. Jeg tænker på dig, hver dag, faktisk.
For hvordan kan jeg glemme en, der gav mig så mange ting at huske?
Jeg løj ikke da jeg sagde, jeg elskede dig.
Jeg elskede dig og jeg elsker dig.
- Men, jeg er over dig. Færdig.
Jeg glad. Og jeg er lykkelig.

Der er muligvis en anden, der ikke er som alle andre svin..
Hvem ved, måske er min prins allerede i mit liv, uden jeg ved.
- Det bare ikke dig.
Jeg glad.