Grin af mig, jeg er til grin.

søndag den 25. december 2011

Jeg elskede..

Vi elskede. Nøgne. Under min dyne. I min seng. Under din dyne. I din seng. I dine forældres seng. Vi elskede. Det var det vores forhold handlede om. Der var kærlighed under dynen. Udenfor dynen var det kun sure miner, skænderier, knuste hjertet.. Det hele helet når vi to kryb under dynen. Nøgne. Og vi elskede. Fortalte hinanden i tunge åndedragt, at vi aldrig nogensinde giver slip på hinanden. Fortalte hinanden at vi nok skal komme igennem denne hårde tid, for vores kærlighed er stærk. Jeg troede på det. Tilgav dig gang på gang. Kun fordi du lovede at vi nok skulle finde gode tider igen. Alt var forandret, undtagen din og mine nætter. Sengen, den eneste tegn for mig på at vi nok skulle klare den. Du sagde at du elskede mig, at jeg var din prinsesse, din eneste ene, hende du vil give alt op for. Du sagde det kun når vi lå nøgne, under dynen. Faldt i søvn på din bryst med et smil på læben, mens du kærtegnet min ryg. Følte at intet kunne ødelægge mig, intet kunne ødelægge os, ingen kunne komme mellem os to igen. For lige i det øjeblik, var det kun glæden der fløj omkring os. Glemte alt det onde, forkuserede kun på at du nu endelig havde et smil på læben. Det var det eneste jeg ønskede. At se dig smile igen, for jeg ved hvor hårdt du havde det. Du sagde du aldrig ville lade det gå udover mig, men hver evig eneste gang, gik det udover mig. Jeg levede med det, for din skyld. Tænkte at min skat, har det hårdt. Det hele skal nok gå, jeg kan godt klare det. Tænkte jeg også første du var mig utro, græd uafbrudt i to dage. Du kom hen til mig, sagde at det alene var hendes skyld. Jeg vidste jo godt at det var lamme undskyldninger, men hvad skulle jeg gøre? Du sad der, holdt om mig, kyssede mig på panden, næsen, håret, sad og undskyldte med tårer i øjnene. Jeg tilgav. Vi elskede. Nøgne. Det hele blev godt. Også kom det hele flyvende igen. Denne gang droppede jeg dig. Gjorde det forbi. Sagde at nu var det nok. 12 dage efter sad vi sammen igen. Hvordan, det ved jeg ikke. Kunne ikke undvære dig. Det hele var så perfekt igen.. Men folk var imod os to. Vi klaret det, eller du kæmpet for det. Under dynen, med dine ord, i din seng, i min seng. Vi elskede mens du fortalte mig at jeg kun er din, og du kun min. Hvad var det for et forhold? Jeg elskede ikke dig, jeg elskede at jeg var elsket af en. For du var et svin, hele vejen igennem. Jeg var ikke forelsket i dig, jeg var forelsket i ideen om at en så vidunderlig dreng, elskede mig. Måske det noget jeg bilder mig ind. Måske var vi begge forelsket. 8 måneder, det jo ikke bare noget for sjovt. Man spilder ikke 8 måneder på en, man ikke var forelsket i vel? Jeg elskede vores nætter. Jeg elskede at du var min bedsteven. Jeg elskede at du beskyttet mig mod alt ondt, bare ikke det du satte mig ud for. Jeg elskede.. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar