R.i.p farmor..

D. 21 juli 2011, klokken 21:18 gik min farmor bort... Helt tom for ord, helt færdig af tårer, helt alene på mit værelse under dynen, prøver og gemme mig væk fra alle spørgsmål, alle folk der skriver og ringer.. Jeg forstår det ikke, det alt for tidligt.. Hvorfor min farmor? Hvorfor lige dem, jeg elsker aller mest? Hvorfor.. Først mor, så far og nu farmor.. Det passer ikke, det sikkert bare en ond drøm der prøver og skræmme mig. Min farmor er skuda en stærk kvinde, alt det hun har været igennem. Hvordan kan en fucking bilulykke tage livet af hende? gøre hende så svag, at hun ikke kunne en skid selv på det sidste? At hun har været indlagt, på hospitalet, været afhængige af folk hele tiden de sidste uger i hendes liv.. Min eneste farmor, min elskede farmor, verdens stærkeste og mest dejlige farmor.. Hvordan fuck kan hun bare forsvinde fra mig? :-( .. Hun skulle være med til mit bryllup, se mine børn, se mine søde og smukke børn med Laumend.. Hun skulle vælge min kjole til dimensionen, hun skulle opleve så mange ting endnu med mig.. Min farmor, min elskede farmor.. En biluheld, og hun døde.. Jeg helt færdig, tænk at jeg altid skal udsættes for sådan noget.. Du var syg, det siger de alle.. Du var jo ikke syg, ikke før den skide biluheld.. Hvorfor tog du også til Roskilde alene? I regnvejr.. Hvorfor.. Hvis bare du var blevet hjemme den fucking aften, sad vi sikkert nu og så film sammen eller jeg stadig var på ferie med bror. Jeg forstår det ikke, vi to, vi havde så mange drømme vi skulle opleve sammen endnu. Det som om en eller anden sidder og stjæler alle folk jeg elsker.. folk dør hverdag, og folk bliver født hverdag. Du var blevet gammel nu, du har levet dit lev, jo. Det sagde du altid.. Og at himlen skulle have taget dig i stedet for far, nu har himlen taget jer begge. Så kan du se far igen, kramme med ham igen, snakke med ham igen, være sammen med ham igen, så kan i hygge jer. Og måske ser i også mor deroppe, måske har hun det bedre deroppe end hernede hvor alle sked på hende. Jeg går igennem det her som en stærk pige, det sagde du jeg skulle imorges. Det vil jeg gøre, ligesom du sagde at jeg ikke skulle opgive Laumend fordi folk sagde ting om ham. Jeg lover dig, jeg beholder Laumend. Ligesom du sagde, men også fordi du så hvor glad han har gjort mig på det seneste. Du sagde også at jeg aldrig skulle ende ud i stoffer og det pis, som jeg gjorde efter fars død hvis du ikke klarede det her. Det lover jeg dig, farmor at jeg heller ikke gøre. Jeg lover dig, at jeg ikke skider på skolen det sidste år, jeg lover dig, at jeg tager mig sammen og får bedre karaktere, jeg lover at jeg får en udannelse og jeg lover dig at jeg aldrig smider dit billed ud fra dengang vi var i Paris da jeg var lille selvom jeg hader det af hele mit hjerte. Og jeg lover dig, at jeg fortæller mine børn om dig, præcis ligesom du altid har fortalt mig om far. Du verdens bedste farmor. Eller du var .... I min hjerte vil du altid være. Altid min elskede farmor. Jeg elsker dig.
Din Katrine, for evigt.