Kaos.

Blot endnu en lydløs tåre, render langsomt ned af min kind – forårsaget af blot endnu en løgn, på blot endnu en af dé aftener, som så ofte har været her før. Følelsen er ej ny, lige det modsatte – gammel, kendt, og gør lige ondt hver evig eneste gang, den atter rammer min krop. Jeg føler mig fanget – i et kæmpe kaos af kærlighed, løgne, og uoverskuelighed. Af fortabte håb, aldrig realiserede drømme og sort snak. Af ord, alt for mange ord, alt for lidt ærlighed og lidt for mange falske smil.
Not much is so much more than nothing.