Mit hjerte græder..

Tænker tit tilbage. På den dag, hvor de græd for mig. For os. Hvem der gjorde det, og hvad det betød. Hvor svært det var. Og stadig er. På de ord, der kom fra lige præcis ham; ”tænk, at det skulle ske for dig”. Og det undrer mig stadig. Hvorfor os? Men det er vel en del af livet. At noget bliver taget fra os, også selvom tiden ikke er inde til det. Det er vel bare livet, meningen, at min far ikke skal være her den dag jeg bliver færdig med skolen, den dag jeg bliver student, og sætte huen på mit hoved. At han ikke skal føre mig op af kirkegulvet. Sådan blev det for mig.
Mit hjerte græder.